AR-170928812.jpg&MaxH=415&imageVersion=default&Q=95&MT=DT20170927132836.jpeg

Fra Ego til Øko

Af Preben L. F. Rasmussen
Byrådskandidat for Alternativet i Silkeborg kommune

Kan også læses på Midtjyllands Avishttp://www.mja.dk/artikel/fra-ego-til-ko

ØKO-DEBAT Debatten om økologi eller ikke, rammer lige ind i nogle meget vigtige spørgsmål: 

Mangfoldighed / biodiversitet i naturen, vand og mad med giftrester, transport af mad, gældskrisen i industrilandbruget, forurening af åer og søer og ikke mindst menneskers helbred og sundhed.

I lang tid har økonomisk vækst været målet, og alt blev målt i kroner og ører alene.

Vi ser nu resultaterne: en negativ påvirkning af vores liv, miljø og økonomi.

Hvad kan vi gøre i Silkeborg kommune? 

Vi kan hver især gøre en forskel, alt efter hvilke muligheder vi har.

Vi kan dyrke mere til selvforsyning, det kan gøres uden gift, og hvordan kan vi lære af permakultur, biodynamik og nogle økologer, før 1950 havde vi selvforsyning i Danmark uden gift og kunstgødning. 

Vi kan dyrke i fællesskaber, som f x Fælleshaven 8600 i Sydbyen, folk i boligblokke kunne gå sammen om at dyrke mad på fællesarealerne.

Kommunen kunne stille arealer til rådighed til samme formål.

Vi kan støtte de lokale bæredygtige madproducenter og butikker.

Når vi køber ind stemmer vi, mere grønt i kurven mindsker CO2-udledningen, og økologiske varer betyder støtte til vand og mad uden gift.

Vores daglige valg har store konsekvenser, og når mange vælger kvalitet, bliver der produceret mere kvalitet. 

Kommunen kan på samme måde påvirke gennem indkøb og mål om CO2-neutrale varer, og valg af giftfri mad på institutioner.

Børn og unge har ligesom os brug for sund og næringsrig mad, og kunne jo lære hvordan man kan gøre i institutioner og skoler - gennem Fælleshaver.