Alternative tanker om kulturens vilkår i Silkeborg!

V / Lars Holstein, Alternative

Er der noget vi er blevet mindet om igennem en tid, hvor Corona har hærget, er det, hvor vigtig åndelig føde er for vores samfundsglæde – og at vi ikke kan tage et levende kulturliv for givet!

KulturSilkeborg havde tirsdag den 26. oktober inviteret til vælgermøde. Jeg tog afsted – mest for at lytte og blive klogere på kulturens forventninger til os politikere. I panelet var der fuldstændig enighed om, at det er et politisk ansvar at understøtte kulturen – og at vi her faktisk taler om kernevelfærd. Kulturlivet er nerven i vores fællesskab, og det er forudsætningen for en stærk sammenhængskraft.

Blev jeg så klogere hin aften? Jeg blev i hvert tilfælde helt bevidst om, hvor presset kulturen er efter gennemførte besparelser på området gennem flere år. Og der var da også mange fine skåltaler fra panelet med gode forslag til lappeløsninger.

Men jeg sad og følte mig som en del af en gruppe, der overordnet virkede til at acceptere, at her kan vi nok ikke skabe politisk opbakning til de store visioner. Alle lod til at acceptere præmissen om, at kulturen er en slags konfetti, vi kan købe, når alt ”det vigtige” er betalt. Og det må ikke koste mere end pebernødder – undskyld mig…

Så jeg gik hjem med en sten i maven. For selv om der blev sagt tak, og der blev givet løfter fra alle sider om at intensivere dialogen, var luften tyk af frustrationer! Kære borgere… Kun 3-5% af os prioriterer kulturen som et vigtigt tema i valgkampen. Kan det virkelig være rigtigt?

For mig blev aftenen lidt en øjenåbner. Kulturens aktører bidrager til vores velfærd med ting, der ikke kan måles – og ikke kan undværes! Vi er nødt til at prioritere området meget mere, end vi gør i dag! Og kære kulturmennesker: Lad os blive lidt konkrete. Hvad har I brug for?

Et kulturtopmøde kunne være en god start: En anledning til at gentænke Silkeborg som kulturkommune. Silkeborg lå i 2019 nummer 49 på listen over kommunale kulturbevillinger pr. indbygger – et godt stykke under gennemsnittet. Så vi har et stykke igen. Men vi kan, hvis vi vil. Vil vi?